Projekter

/ De Små Haver

  • Wayfinding
  • Stedsaktivering

I De Gamles By på Nørrebro spirer et lille univers frem kaldet De Små Haver. Et byrum skabt til de mindste hænder, men med stor betydning for fællesskabet omkring det.

Vi har haft fornøjelsen af at designe skilte, som bærer præg af stedets legende karakter og som fremmer ejerskab i det offentlige rum. Hver plade er personliggjort af børnene selv – med håndskrevne navne og små illustrationer.

Materialerne er valgt med omtanke for omgivelserne – enkle, holdbare og med plads til patina. For tanken er, at De Små Haver skal vokse og ældes i takt med de mennesker, der bruger stedet.

Projektet er blevet til i samarbejde med Københavns Kommune.