Projekter

/ Frederiksberg Hospital

  • Wayfinding
  • Stedsaktivering

Frederiksberg Hospital lukker i 2026, og det giver Frederiksberg Kommune en enestående mulighed for at skabe et helt nyt kvarter, der bygger videre på stedets mere end 100 år gamle historie.

Le bureau har udviklet en strategisk og stedlig stedsintervention, der åbner området, vækker nysgerrighed og starter samtalen om, hvad der skal ske, når hospitalet rykker ud.

Med afsæt i den gamle frisørsalon skaber vi et nyt mødested og pejlemærke: Bygningen males i en markant farve og iscenesættes som en lysende installation, der gør den til et signalpunkt i området – et sted man bliver trukket hen. Her får besøgende viden om udviklingsplanerne og inspiration til at gå på opdagelse.

Med Salonen transformerer vi et midlertidigt ‘passivt’ området til et aktivt mødested og bruger stedet som platform for dialog og formidling. Som en del af grebet designer vi temainddelte vandrejournaler, der guider folk rundt i området. På syv udvalgte pausepunkter står “røntgenbilleder” af fremtiden, hvor man kan se, hvordan området vil forandre sig – og dermed få et konkret indblik i visionen for bydelens udvikling.

Resultatet er en levende fortælling, der gør omdannelsen nærværende, skaber ejerskab og gør hospitalets transformation til en oplevelse allerede inden det første spadestik tages.