Projekter

/ Helsingør Bykerne

  • Analyse og strategi
  • Identitet
  • Wayfinding

Den hyggelige renæssance-bykerne i Helsingør rummer et fint netværk af handelsgader, som man normalt kun oplever det i Sydeuropa. Og måske netop fordi vi kun er vandt til et enkelt handelsstrøg herhjemme, oplever byen, at gæster ikke siver langt nok ind til de hyggelige pladser og ældgamle knejper.

Vi har designet et skiltekoncept med fokus på oplevelseskort, da vores erfaring med skilte er, at de skal kunne noget ekstra for at fange en brugergruppe, der langt hellere vil sive rundt intuitivt end at læse gadeskilte. Et smukt illustreret og farverigt kort er attraktivt for øjet og en fornøjelse at gå på opdagelse i. Det er kort sagt en oplevelse i sig selv og øger derfor chancen for, at besøgende stopper op og får åbenbaret de steder der er værd at bevæge sig efter.

Lillesøsteren i skilteserien er til formidlingsruten ‘Elsinor Walk’ der, udover formidling, indeholder det en diskret folderkasse med guidebøger.

Skiltenes form og farver trækker tråde til byens maritime historik og placerer sig som en naturlig del af byens interiør.