I december satte vi os for at kortlægge vores veje til kontoret på Frederiksberg. Summen af personlige landemærker og samtaler om rummelig hukommelse blev til et kort over hverdagens snitflader – og selvfølgelig lange snakke over frokost om wayfinding!
Landemærker
Vores forståelse og oplevelse af et sted er tæt forbundet med landemærker[1]; deres placering, identitet og interaktion med omgivelserne.
Når det handler om landemærker, mener vi ikke kun de ikoniske vartegn som Notre Dame i Paris eller grottemalerierne i den stockholmske metro. Vi taler derimod om alle de landemærker, vi omgiver os med, og som spiller en hovedrolle i vores allesammens hverdags-wayfinding. Landemærkerne er både fysiske, sanselige og symbolske objekter, der opleves sekventielt som en hverdagsodysse.
De store, fysiske og ikoniske vartegn har vi valgt at kalde globale landemærker, da de er defineret ved, at de kan ses fra mange vinkler og steder, både nær og fjernt. Måske genkender vi dem allerede fra fotos og beskrivelser i både film, litteratur og rejsebeskrivelser. For den lokale rejsende giver synet af det allestedsnærværende landemærke, der titter frem i periferien, en genkendelsens glæde og vækker en følelse af at være hjemme. For den besøgende derimod pirrer det nysgerrigheden, når et monumentalt bygningsværk titter frem mellem bygningskroppe og ofte bliver det et blivende emblem på et sted. Gæster, der bevæger sig gennem ukendt territorium, benytter sig i høj grad af visuelt fremtrædende landemærker – store som små – når de skal forstå et sted og lokalisere sig selv i forhold til destinationen.
De mindre og lokale landemærker er kun synlige fra tæt hold og defineres ofte ud fra en personlig relation og iagttagelse. De lokale landemærker skiller sig ud fra omgivelserne i deres størrelse, en kontrasterende farve eller en usædvanlig form og fungerer som visuelle fikspunkter, der hjælper os med at navigere, forstå og knytte bånd til et sted. De lokale landemærker kan udpeges som fælles referencepunkter og bliver en del af vores fælles fortælling om stedet og indlejrer sig direkte i sproget. “Jeg mødte hende ved bistaderne på hjørnet af den gotiske kirke.”
De symbolske landemærker er lidt sværere at sætte på formel. De lever deres liv i individet og fremkaldes af den enkeltes oplevelser og erfaringer. De opstår, fordi de vækker noget i vores følelser, puster liv i gamle minder og rummer symbolske eller politiske betydninger. Et fremtrædende objekt, der er personligt udvalgt, skiller sig ud fra omgivelserne for den ene, men ikke for en anden, men tilsammen danner de et usynligt kort af mindet om et sted.
[1] Lynch K. (1960) ’The image of the city.’ MIT Press, Cambridge samt Yesiltepe D., Dalton R. C., Torun A. O. (2021) ‘Landmarks in wayfinding: a review of the existing literature. Published online, ResearchGate. Den tidlige definition af Kevin Lynch er stadig en af de mest betydningsfulde definitioner i litteraturen, flere er fulgt efter med undersøgelser af landemærker, men generelt mangler der viden om deres betydning for både wayfinding og vores oplevelse af steder.
