I tråd med stedet

Artikel der indgik i vores avisudgivelse Bon Appetit

Se eksempel på vores arbejde med stedsidentitet:

Når nye steder – bydele og naturområder – udvikles, er det ofte med ambitionen om at skabe et særligt, attraktivt og genkendeligt sted. I ønsket om at styrke tiltrækningskraften bliver branding derfor et stadig mere anvendt greb: et middel til at præsentere stedet og positionere det i omverdenens bevidsthed.

Men vores erfaring er, at positioneringen af steder kræver en anden tilgang end den, man typisk anvender i arbejdet med branding af organisationer. Hvor et brand ofte bygger på et løfte – en formuleret forventning om stemning, kvalitet, oplevelse eller fortælling – fungerer steder efter en anden logik. Steder er dynamiske og altid i bevægelse. De forandres af dem som opholder sig i det. En stedsidentitet bør derfor nærmere præsenteres som en invitation – og en anerkendelse af, at de mennesker, der bevæger sig gennem stedet, aktivt præger det. Derfor kan en visuel stedsidentitet ikke blot lægges oven på et sted, men må vokse ud af det, der allerede er.

Det er en forståelse, der også findes i professor og antropolog Tim Ingolds arbejde, hvor steder ses som en sammenvævning af linjer og forbindelser i konstant bevæg­else og med tråde videre ud i det omkringliggende landskab. Når vi tager det perspektiv alvorligt, ændrer det også vores tilgang: i stedet for at definere, hvad et sted skal være, begynder vi at undersøge, hvad et sted allerede er i gang med at blive. Og det er her, arbejdet med steds­identitet tager sin begyndelse.

I Le bureau arbejder vi med steds­identitet som et flerdimensionelt felt, hvor identiteten opstår i samspillet mellem stedets materialitet, sociale relationer, fortællinger og de erfaringer, mennesker gør sig gennem deres tilstedeværelse og brug. Det betyder, at vores arbejde hverken er rent grafisk, rumligt eller socialt, men et samspil, hvor de tre dimensioner forudsætter hinanden. Stedsidentitet er for os hverken statisk eller entydig. Den udvikler sig sammen med stedet og de mennesker, der opholder sig der. En stedsidentitet er ikke et brand; det er en måde at forstå og udvikle stedet indefra.

Fortællinger der former stedet

Vores arbejde begynder altid i fortællingen – ikke som en færdig historie, men som en undersøgende ramme, der samler stedets lag: det erfarede, det historiske, det hverdagslige og det potentielle. Fortællingen giver retning uden at fastlåse udviklingen og rummer både det, som allerede er til stede, og det, der kan vokse frem.

For at gøre fortællingen anvendelig omsætter vi den til et stedsspecifikt vokabularium: et levende sæt af mønstre, ord, farver, materialer, ornamenteringer og grafiske principper, der har rod i stedet. Vokabularet er stedets atlas, der binder det sproglige, det grafiske og det rumlige arbejde sammen og fastholder fokus på det levede liv. Hvor et traditionelt brandingprogram ofte ligger som et lag ovenpå stedet, vokser vokabularet indefra – forankret i materialitet, erfaringer, sociale rytmer og landskabelige spor.

Denne tilgang betyder, at en visuel identitet ikke kun udfolder sig i grafikken, men i lige så høj grad i det rumlige og materielle. Belægninger, kanter, rytmer og ornamentering udvikles med afsæt i vokabulariets logik. Skilte og wayfinding betragtes ikke blot som informationslag, men som små arkitekturer – formet med omtanke for materialer, taktilitet og nærvær, så de fremstår som naturlige udvidelser af stedet. Byrumsinventar og formidlingsværker udvikles med samme opmærksomhed, ikke kun for deres form, men for det sociale liv, de skal understøtte: ophold, møder, bevægelser og hverdag­ens ritualer. På den måde skaber vores designløsninger et rum, hvor identiteten får fysisk resonans.

Designets bidrag er at give identiteten form, rum og resonans

Hvis stedsidentiteten er relationel og social, kan man spørge: Hvad kan design så bidrage med?

Svaret ligger netop i designets særlige evne til at gøre det immaterielle konkret. Når steds­identitet forstås som noget relationelt og kropsligt, bliver det designerens opgave at gøre det immaterielle synligt og mærkbart. Identiteten sætter sig ikke kun i arkitekturen eller i for­tællingerne, men i de små valg og den fysiske nærhed. Her har design en særlig rolle i at give identiteten form gennem subtile forskydninger, tydelige markering­er og rumlige invitationer.

Vores fokus er derfor ofte på at fremkalde det, der allerede findes, men som sjældent bemærkes: gamle stiforløb, historiske linjer, materialer med lokal tyngde eller glemte spor fra fortiden. Disse spor kan oversættes til grafiske detaljer, formgivning, ornamenter­inger eller mikrofortællinger, der gør stedet nærværende. 

Når mennesker bevæger sig igennem rummet, bliver identiteten dermed ikke kun set, men erfaret. Det er derfor også vigtigt at identiteten inviterer til samvær. Små mødesteder, lægivende ophold, formidlingsværker eller subtile markeringer kan gøre det lettere at tage rummet i brug. 

Wayfinding, der er formgivet med en arkitektonisk sensibilitet skaber intuitiv orientering og plads til at gå på opdagelse på egen hånd. Mødesteder der afspejler stedets historie, i både form og materialetet, skaber nærvær og en forbindelse til stedets indre logik.  Alle greb, der understøtter de sociale rytmer og gør det lettere for mennesker at mødes, bevæge sig og finde ’sin plads’ i stedet.

Kropslige erfaringer

Sanselighed er en central del af vores tilgang og arbejde. En taktil overflade, en grafisk rytme, en farve, der spejler landskabet, eller et møbel, der omfavner dig, skaber nærvær og dybde. På den måde er sanselighed ikke kun et spørgsmål om æstetik, men en måde at forankre stedet i kroppen.
På samme måde forstår vi heller ikke formidling som information alene, men som noget, der vækker sanserne og gør stedets identitet nærværende. Når formidlingen taler til både sanser, krop og intellekt, bliver stedet ikke blot forklaret, men erfaret. Udstillinger, tekstlige spor, fortællende værker og wayfinding kan åbne stedets mange lag og skabe nye   forbindelser mellem fortid, nutid og fremtid – uden at diktere én bestemt læsning.

En identitet, der udvikler sig med stedet

Vi appelerer derfor til, at steds­identitet forstås som en helhed af fortælling, form og rum, så der etableres en bæredygtig sammenhængskraft, der vokser i tråd med stedet. Det giver mulighed for at bevæge sig med stedet uden at miste orientering.

Og vigtigst: det gør det lettere for mennesker at forstå, bruge og mærke stedet — ikke kun gennem ord, men gennem de rumlige og grafiske oplevelser, der udfolder sig i hverdagen.

Denne tekst bygger på Le bureaus erfaringer med stedsidentitet samt følgende lit­teratur:

Degnen, C. (2016). Socia­lising place attachment: Place, social memory and embodied affordances. Ageing & Society, 1645–1667.
Ingold, T. (1993). The temporality of the landscape. World Archaeology, 152–174.
Skytt-Larsen, C., et al. (2022). Tempo­rary Urban Projects: Proposing a Multi-­Positional Framework for Critical Discussion. Journal of Urban Design.
Strandberg, C., & Ek ­Styvén, M. (2024). The ­multidimensionality of place identity:  A systematic concept analysis and framework of place-related identity elements.