1
STUDIO LEH og LE BUREAU - Leh Poulsen, Lene Nørgaard og Else Hvid - er gået sammen og skaber et stærkere strategisk designbureau, der er relevant overalt, hvor design kan bidrage til steders udvikling.

Det nye bureau bygger videre på vores eksisterende styrker, og er specialiseret inden for stedsspecifik og identitetsskabende design - uanset om det gælder kultur, arkitektur eller natur. Begge bureauer vant til at koble strategi, design og rumlig forståelse, og har mange års erfaring med udvikling af visuel identitet, rumligt design og wayfinding.

Forhistorien er, at vi har arbejdet sammen på en række projekter, og det er blevet klart for os, at vi sammen kan levere en bedre og mere komplet løsning, end vi kan hver for sig. Og så er vi - ikke mindst - båret af en på samme tid vidensbåret og intuitiv lyst til at skabe enkelt,sanseligt og karakterfuld design.

Vi er enige om at samle aktiviteterne i Le Bureau, hvor Leh Poulsen fra Studio Leh indtræder i ejerkredsen på lige fod med Lene Nørgaard og Else Hvid.

Vores website vil i løbet af det nye år blive opdateret med projekter fra STUDIO LEH. Du kan finde vores kontaktoplysninger her på siden og læse mere om, hvem vi er.